Ægtepagter
|
Advokatfirmaet Müller rådgiver privatpersoner om formueretlige problemstillinger ved indgåelse af ægteskab eller formueforskydninger mellem ægtefæller og oprettelse af ægtepagt.
Selvom man indleder ægteskabet med alle intentioner og forventninger om, at det bliver en succes, viser erfaringen, at mange ægteskaber opløses. I den situation er det en stor fordel, hvis man allerede fra starten er blevet enige om, hvordan formuen og aktiverne skal fordeles. Hver ægtefælle kan have medtaget store værdier eller aktiver af stor affektionsværdi i ægteskabet, og ofte er der stærkt et ønske om at kunne udtage det samme, som man havde med ind i ægteskabet. Men sådan er det ikke uden videre – en ægtepagt er nødvendig.
Under ægteskabet kan der opstå et ønske om at overføre betydelige værdier fra den ene ægtefælle til den anden. En ægtepagt er nødvendig for at beskytte sådan en overdragelse mod overdragerens kreditorer.
Rådgivning og oprettelse af en almindelig ægtepagt vil blive afregnet mod et salær i størrelsesordenen 2.500 kr. – 4.000 kr. inkl. moms afhængigt af kompleksiteten.
Hvis arveforholdene er komplekse eller aktiverne er meget omfattende, kan salæret blive større. Vi giver naturligvis en prisindikation, før arbejdet påbegyndes. |
